Trine, som lige har afsluttet sin uddannelse som veterinærsygeplejerske her på Aabybro Dyrehospital, og hendes kæreste Morten er de glade ejere af border collien Silas og eurasieren Juno.

En eurasier er en anerkendt race, som er dannet ud fra racerne chow chow, keeshond og samojede. Det er en mellemstor hund med en meget tæt pels og den er kendetegnet ved et omgængeligt, men alligevel lidt stædigt temperament.

Trine har hele tiden ønsket, at Juno skulle have hvalpe og da den nu var ved at nærme sig 2½ år, skulle det være. Det er vigtigt, at tævehunde ikke bliver for gamle, når de føder første gang. Dels går fødslen nemmere og dels er de mentalt meget bedre til at tage sig af hvalpene. På Aabybro Dyrehospital anbefaler vi 3. eller 4. løbetid som et godt starttidspunkt.

Det gjaldt nu om at finde den rigtige hanhund og det rigtige parringstidspunkt. Den hanhund, der var værdig til at blive far til Junos hvalpe, fandt Trine gennem den tyske special klub. Det viste sig, at hanhunden boede et godt stykke nede i Tyskland.

Juno kom i løbetid – og hvornår skulle hun så parres? Fra man ser den første bloddråbe i løbetiden går der som standard ca. 9 dage indtil tæven er parringsvillig – og det er den i ca. en uge frem. Derfor vælger mange at parre hunde på 11. og 13. dagen. Men der er stor forskel på tævehunde, nogen ligger tidligere andre senere end standarden. Da der er noget af en køretur fra Nordjylland til Hannover, var det vigtigt for Trine og Morten at fastslå det bedste tidspunkt for parringen.

Derfor blev der udtaget en blodprøve, som blev analyseret for at vise, hvornår der kunne forventes en ægløsning.

 

Testen, der blev udført på 9. dagen, viste at der skulle parres straks. Da det var meget tidligt i forløbet valgte Trine og Morten ikke køre til Tyskland før 3 dage senere. Den første parring forløb planmæssigt, hundene hang sammen i 15 minutter, men to dage senere, hvor de skulle parre igen afviste Juno hanhunden totalt. Det viste, at Juno er en af de tæver, der har ægløsning tidligt i løbetiden og at det derfor var godt at hun blev testet.

Ægløsning foregår i øvrigt over flere dage og de løsnede æg ligger så bare løst i livmoderen og venter på sædcellerne. Disse er levedygtige i ca 48 timer, - det er derfor man parrer med en dags mellemrum. De befrugtede æg ligger yderligere en rum tid i livmoderen, inden de sætter sig fast og begynder udviklingen. Det forklarer, hvorfor alle hvalpe er færdige på samme tid.

Så var der ikke andet at gøre end at vente. Hunde er drægtige i 9 uger – man plejer at sige 63 dage +/- 2 . De første 6 uger bruger fostrene på at udvikle sig, først de sidste 3 uger begynder de virkelig at vokse og det er først på dette tidspunkt, at tæven har brug for ekstra foder. Det er vigtigt, at den ikke bliver for fed, inden den skal føde.

På 21. dagen blev Juno scannet og her kunne vi se, at hun var drægtig. Trine havde svært ved at få armene ned. Der blev scannet ca. 1 gang om ugen og hvalpene voksede fint. På scanningen kan man ikke med sikkerhed afgøre, hvor mange hvalpe der er, fordi de ligger i hele bughulen og kan komme med fra flere vinkler.

Sidst i drægtigheden er der kommet så meget kalk i hvalpenes skelet, at man kan se dem på røntgen og tælle, hvor mange der er. Det er rigtig rart at vide antallet, når hunden føder – så ved man, hvornår fødslen er færdig og alle kan slappe af.

Juno blev røntgenfotograferet på 47. dagen og der var 7 hvalpe.

Fødslen var beregnet til at skulle finde sted en søndag, men allerede onsdag aften begyndte Juno at opføre sig anderledes. Hun halsede og skrabte i fødekassen og kunne ikke rigtig finde ro nogen steder. Hun vækkede også Trine og Morten to gange om natten, fordi hun ville ud, formentlig for at ”tømme sig”. Det er meget normalt inden fødslen, at tæven kaster op for at være tom i maven.

Næste formiddag kl. 10.00 gik fødslen i gang og kl. 13.30 lå alle 7 hvalpe og pattede, og Juno slappede nu af. Moderkagerne kom både med den enkelte hvalp og flere sammen og Juno spiste dem alle, som hunde gør.

Juno viste sig at være en rigtig god mor. Det er de fleste hunde heldigvis. Hun passer og plejer sine hvalpe og de stortrives. Hun er fortsat med at spise det hvalpefoder, hun også fik i den sidste del af drægtigheden. Det har et højt energi indhold og indeholder det kalk og fosfor, der er behov for. Det kræver 3 gange så mange kalorier at være diegivende som at være drægtig. Så når tæven spiser godt, kommer der også meget mælk og så er der ro i kassen. Her er et billede af den lille familie, hvor hvalpene er 1 uge gamle.

Nu skal de så bare vokse sig store og stærke indtil de 8 uger gamle skal ud i den store verden!

Vi siger pøj pøj!

 

Vi ønsker Juno og hendes familie det bedste for fremtiden.

 

 

 

Aabybro Dyrehospital

Østergade 54

9440 Aabybro