Lopper og flåter

Symptomer:
En del af de hunde og katte, der får lopper, udvikler allergi ovefor det spyt, lopperne udskiller, når de suger blod. Det viser sig typisk ved stærk kløe over haleroden, hvor dyret vil slikke og bide sig så meget, at der kommer væskende sår og hårtab.

Hvis der ikke gribes ind, vil loppeeksemet brede sig videre op ad ryggen. Hos katte ses også tit en masse små sår rundt om halsen. En lidt sjældnere form for loppeallergi er kløe og hudbetændelse spredt diffust over hele kroppen.

Man skal også gøre sig klart, at fordi man ikke finder lopper på sit dyr, så er det IKKE ensbetydende med, at der ikke er nogen. Overfølsomheden overfor loppespyttet er tit så stor, at et enkelt bid af én loppe er nok til at fremkalde symptomerne - og det er ikke sikkert, at man kan finde denne ene loppe i en tæt pels.

Behandling:
Det gælder om, at dyret slet ikke kommer i kontakt med loppespyttet og derfor skal man forhindre lopperne i at bide. Det er der heldigvis gode hjælpemidler til nu om dage. Det mest kendte hedder Frontline. Et andet mæke er Advantage.

Det er et stof der virker på insekters nervesystem og kun der. Det er fuldstændig ugiftigt for varmblodede dyr, som hunde og katte og også for mennesker.

Lopperne dør ved konakt med stoffet og INDEN de når at bide og derfor er det virksomt ved loppeallergi.

Frontline findes både som spray og pipetter. Pipetterne, som er nemmest at bruge, købt i en størrelse, der passer til dyrets vægt. Spidsen på pipetten brækkes af og stoffet fordeles flere steder på dyrets hud, fra nakken og hele vejen ned af ryggen.

For at Frontline kan virke som det skal, er det vigtigt, at det kommer ind på huden og ikke havner i hårene. I løbet af 24 timer fordeles stoffet i hudfedtet og i hårsækkene og herfra afgives det langsomt. Man bør ikke vasket dyret 48 timer før og 48 timer efter behandlingen. Ved vask fjernes en stor del af hudfedtet og derfor får man ingen virkning af sin Frontline behandling.

Hvis Frontline bruges til loppebekæmpelse på hunde og katte, som ikke er allergiske, skal behandlingen gentages hver 8. uge. Efter 4 uger vil mængden af stoffet på dyret været aftaget så meget, at enkelte lopper vil nå at bide, inden de dør. Det vil ikke betyde noget for ikke allergiske dyr, men hos loppeallergikere vil de gammelkendte symptomer straks dukke op igen. Derfor skal en hund med loppeallergi behandles hver 7. uge og en kat med loppeallergi skal behandles hver 4. uge. Som sidegevinst ved at behandle hver 4. uge, opnås også beskyttelse mod skovflåter (tæger).

Forebyggelse:
Andre loppebekæmpelsesmidler på markedet har andre virkningsmåder, f.eks. Program, som virker FOREBYGGENDE. Det gives i foderet og vil bevirke, at de lopper, der suger blod på værtsdyret, vil lægge æg, som ikke kan klækkes. Lopperne lever på dyret til de dør af alderdom, men der vil ikke opbygges en loppeplage i omgivelserne. Dette produkt vil IKKE løse problemet for dyr, der har loppeallergi, fordi de stadig kan blive bidt.

Loppehalsbånd er tiden løbet fra. De virker max 3 uger og tit kun på den forreste del af dyret. Desuden er det middel, halsbåndene er imprægneret med, ikke helt ugiftig.

Tidligere var loppeallergikere svære at hjælpe. Det var nærmest umuligt at udrydde lopperne i omgivelserne, og man måtte give dyrene kløestillende medicin. Med Frontline og midler med samme virkemåde har man fået et effektivt værktøj mod loppeallergi. Det vil være klogt at beskytte sit allergiske dyr fra maj til november, og hvis man har en kilde til nye lopper (f.eks. vildkatte) kan det være nødvendigt at behandle hele året. Alle hunde og katte i hustanden skal behandles. Herved opnår man efterhånden at hjemmet bliver loppefrit.

Lidt om flåter:
Tæger eller skovflåter, som de rettelig hedder, er tilsyneladende blevet mere og mere talrige de seneste år. Man mener, at det kan have en sammenhæng med den stigende bestand af hjortevildt, da hjortene er de primære værtsdyr, men varme og fugtige somre kan også tænkes at have noget at sige.

Flåterne søger føde på alle pattedyr fra mus til rådyr, mennesker, hunde osv. De kravler op på et græsstrå, strækker benene frem og hopper på, hvad der nu kommer forbi. De borer herefter deres munddele ned i huden og giver sig til at suge blod. Efter en 3-4 dage har de suget blod nok, - de er nu blevet så store som kæmpeærter, - de slipper taget og lader sig falde af. Herefter starter æglægningen og hele cyklus med æg, larver og de såkaldte nymfer køres igennem. Cyklus varer i 3 år og en enkelt hun kan lægge mellem 2000 og 6000 æg. Flåter kan overføre flere sygdomme, men den mest kendte er borreliose opkaldt efter bakterien Borrelia burgdorferi. Den kan hos mennesker bl.a. give influenza-lignende symptomer med en træthedsperiode bagefter, der ofte strækker sig over mange måneder. Hos hunde og katte er symptomer på borreliose forbavsende sjældne, isår når man tænker på, hvor hyppigt de er befængt med flåter. Det virker, som om de har en naturlig modstandskraft. Skulle de endelig blive syge er symptomerne høj feber, halthed på et eller flere ben, træthed og muskelsmerter. Undersøgelser har vist, at 15-20% af danske hunde har antistoffer mod borrelia i blodet, så smitten får de altså.

Flåter kan også huse mikroorganismen Ehrlichia, som giver uspecifikke symptomer som nedstemthed, vægttab, træthed, feber m.m. Den er heller ikke særlig hyppig, men ses nu og da. Både Borrelia og Ehrlichia kan testes via blodprøver og behandles med antibiotika. Hos mennesket kendes endvidere til et flåt-overført virus, der kan medføre hjernebetændelse. Dette er endnu ikke påvist hos vores husdyr.

Der er således ingen grund til panik, hvis man finder flåter på sit kæledyr, men man bør alligevel begrænse deres tilstedeværelse mest muligt. Der er bred enighed om blandt de lærde, at hvis flåten fjernes indenfor de første 24 timer, når den ikke at overføre smitsomme mikroorganismer. Det gøres bedst med en tægetang, der kan købes for billige penge. De bedste er af plastik og flade ude i enden. Det flade stykke gør det nemmere at gribe ned om flåten og dreje 1-1½ gang rundt. Herved slipper parasitten sit greb og man får den ud med alle munddele. Jeg hører tit klienter fortælle, at de bruger en almindelig pincet eller bare fingrene. Der er bare det ved det, at den menneskelige hånd ikke er i stand til at dreje 360 grader rundt og derfor ender det tit med, at man rykker bagkroppen af og munddelene bliver siddende i huden. Her virker de som fremmedlegeme og giver reaktion med hævelse og rødme. Det er også en udbredt praksis at nulre flåten rundt, evt. efter at den er blevet smurt ind i vaseline, margarine, tandpasta eller hvad der nu findes af gode husråd. Denne fremgangsmåde menes, at kunne fremprovokere flåten til at tømme sit maveindhold og kan derfor ikke anbefales.

Det bedste er at hindre flåten i at bide sig fast på dyrene. Dette gøres ved at påføre huden midler, som afskrækker flåterne. Til hunde bruges Expot eller Bayvantic, som fordeler sig på hudfedtet og virker i ca. 4 uger. Disse to produkter må under ingen omstændigheder bruges til katte. De kan ikke tåle det ene indholdsstof, permetrin, og der er rapporteret om dødsfald. Til katte bruger man loppemidlet Frontline, som ogås har en vis afskrækkende virkning på flåter, i hvert fald i nogle uger.

Kirsten Boeck, dyrlæge